Smerteportalen.dk er en vidensbase, der opsamler viden og forskning om
smertebehandling.
Smerteportalen.dk handler om smerter i bred forstand, men fokuserer især
ind på almindelige og hyppigt forekommende lidelser som rygsmerter,
gigtsmerter, smerter i ben, arme og hænder, piskesmæld, fibromyalgi,
smerter efter operationer, nerveskader og hovedpine.
Smerteportalen.dk henvender sig både til patienter og til fagfolk. Via
patienthistorier vil smerteramte danskere eksempelvis kunne læse, hvordan
andre er blevet hjulpet ud af deres lidelser.
Smerteportalen.dk overvåger også nyhedsmedier, fagmedier og
forskningspublikationer, så patienter, læger og andre fagfolk kan holde sig
opdateret med den nyeste viden inden for smertebehandling.
Smerteportalen.dk er skrevet og drevet af Allévia Tværfagligt Smertecenter.
Klinikkens eksperter vil løbende bidrage med deres faglige indspark til
aktuelle historier og ny forskning, de vil fortælle om deres fag og virke,
ligesom de vil skrive om nyt fra konferencer herhjemme og i udlandet.
