Historisk høj. Sådan lyder dommen over ventelisterne for mennesker der lider af smerter og har brug for specialiseret smertebehandling i det offentlige system. En ændring er nødvendig og kan ifølge specialister spare samfundet for milliarder.
Af Katrine Grønvald Raun
Køerne til de offentlige smertecentre har aldrig været længere. Her venter mennesker med kroniske smerter, der har behov for specialiseret behandling, mellem et og to et halvt år på at komme til den første undersøgelse. Det skriver Dagens Medicin.
Ventetiden går ikke kun ud over de ramte mennesker, hvis tilstand med hurtigere hjælp formentlig ikke ville forværres, men rammer også samfundsøkonomien.
Dansk Sundhedsinstitut vurderer, at de samlede udgifter til behandling, langtidssygemeldinger og førtidspensionister løber op i otte milliarder kroner årligt. Som minimum vel at mærke.
- Ventetid er et kæmpeproblem for smertepatienterne og for samfundet. Rigshospitalet har med en ventetid på over to år i øjeblikket ligefrem lukket for indtag, og ventetiden betyder, at mange patienter får det så dårligt, at de ryger permanent ud af arbejdsmarkedet. Det er vores patienter, der fylder i statistikken, når man diskuterer langtidssygemeldinger på arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke forestille mig en anden patientgruppe, hvor man ville acceptere ventetider på over to år. Patienterne har brug for en plan og et tilbud på linje med det, som andre kronikere får, siger smertelæge Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Odense Universitetshospital, til Dagens Medicin.
Som smerteportalen også har omtalt tidligere, står hun i spidsen for et symposium d. 29. maj, hvor branchen forsøger at råbe politikerne op i forhold til at skabe en national handleplan for mennesker med kroniske smerter i Danmark.
Læs artiklen her: Europæisk kongres sætter fokus på smerter
Niels-Henrik Jensen er ledende overlæge på Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital. Allerede i 1995 gjorde han og andre specialister på området opmærksom på problematikken, uden at opnå politisk bevågenhed på området. En stor fejl mener han:
- De kroniske smertepatienter er overmåde kostbare. De er så samfundsbelastende rent økonomisk, at jeg slet ikke kan forstå, at politikerne ikke ser muligheden for at spare både førtidspensioner og sygedagpenge ved at opruste på det her område. Jeg fatter det faktisk ikke, siger Niels-Henrik Jensen Dagens Medicin.
Forklaringen på de store udgifter til mennesker med kroniske smerter skal findes i Danmarks behandlingsstrategi, der ifølge professor Per Sjøgren, er meget defensiv:
- Når kapaciteten er for lille, kommer kun de allermest syge i behandling. Kræfterne bruges på at bekæmpe ventetider, og det betyder, at smertetilstanden bliver kronisk, inden patienten når at komme i behandling. De er måske allerede faldet ud af arbejdsmarkedet og bliver ikke raske igen, siger Per Sjøgren til Dagens Medicin.
Læs også om livet med smerter her: “Jeg skal lære at leve med smerterne”
Region Hovedstaden har ifølge Dagens Medicin bevilliget fire millioner kroner, der skal styrke indsatsen for kroniske smertepatienter og gribe dem tidligere i forløbet.
Millionerne skal bruges på at oprette flere smerteklinikker på regionens hospitaler. Det drejer sig om Herlev, Glostrup og Bornholm, mens der på både Herlev Hospital og Rigshospitalet bliver ansat en læge, der skal behandle mennesker med korter smertetilstande, der kan opstå eksempvis efter operationer.
Smerteportalen er udviklet af Allévia tværfagligt smertecenter
