Fordele og ulemper ved reform af førtidspension og fleksjob

Af Katrine Grønvald Raun

Når smerten konstant gnaver i kroppen, så kan hverdagen være svær at magte. Derfor er ordninger som førtidspension og fleksjob en kærkommen mulighed for mennesker med kroniske smerter, fortæller Annika Tranekjer, socialrådgiver hos Allévia Tværfaglig Smertecenter.

- De patienter, som er så dårlige, at de har svært ved at magte deres hverdag, udtrykker selv, at førtidspension giver dem ro, fordi de ikke skal leve op til de samfundsmæssige forventninger om, at vi skal have et arbejde alle sammen og bidrage til samfundet, siger hun.

På klinikken oplever hun også, at andre patienter vil gøre alt for at bevare bare en lille form for tilknytning til arbejdsmarkedet. For dem er fleksjobordningen en hjælpende hånd til at kunne opfylde det ønske.

- Det er nok primært mennesker, der har en meget høj arbejdsidentitet – de vil kæmpe med næb og klør for at blive på arbejdsmarkedet. Rent økonomisk betyder det jo også en stor forskel. I hvert fald med den gamle ordning, hvor man kunne bevare indkomsten fra en 37 timers arbejdsuge, uanset om man reelt arbejdede 12 eller 15 timer om ugen. Det ser anderledes ud med den nye reform, forklarer Annika Tranekjer med henvisning til reformudspillet fra regeringen i slutningen af februar.

Læs her, hvad Danske Patienters medlemsforeninger mener om reformudspillet:  Reformudspillet giver anledning til bekymring

Udspillet lægger op til at afskaffe førtidspension for alle under 40 år. Regeringen vil i stedet tilrettelægge et såkaldt helhedsorienteret ressourceforløb for sårbare og udsatte, der skal koordinere indsatsen på tværs af forvaltninger og sektorer.

Er alle andre muligheder udelukket, og er det åbenlyst formålsløst at få folk ud i arbejde igen på ganske få timer, kan der dog stadig tilkendes førtidspension til mennesker under 40 år.

- Alt for mange mennesker står uden for arbejdsmarkedet, og de mennesker, der har mindst arbejdsevne, har for svært ved at komme ind. Det har enorme konsekvenser – for samfundsøkonomien, men først og fremmest for de mennesker, som i dag ikke får mulighed for at realisere deres potentiale. Vi vil reformere vores velfærdssamfund for at sikre, at så mange som muligt får lov at bruge deres ressourcer og være en del af vores arbejdsfællesskab. Og vi begynder med førtidspensionen og fleksjobordningen, sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen dengang om baggrunden for udspillet.

Læs mere i regeringens udspil: En del af fællesskabet 

Reformen har da også skabt nervøsitet hos flere smertepatienter, fortæller Annika Tranekjer. Den vil som udgangspunkt ikke betyde noget for dem, der allerede i dag har fået tilkendt enten førtidspension eller fleksjob, men vil derimod ændre udsigterne til førtidspension for mange smertepatienter, mener hun.

Ændringerne vil blandt andet betyde en omrokering af patienterne, så mennesker, der i den gamle ordning ville være endt på førtidspension, i fremtiden vil blive de nye fleksjobbere. Er man ledig fleksjobber under den gamle ordning, men opnår ansættelse i fleksjob efter at den nye reform er trådt i kraft, vil man for fremtiden høre under den nye ordning. Og det vil få økonomiske konsekvenser for den enkelte, fordi lønniveauet ikke bliver opretholdt i den nye ordning, forklarer Annika Tranekjer:

- Der vil være rigtig mange, som vil have gavn af fleksjobordningen, mens flere af dem, der før har fået tilkendt fleksjob, vil skulle ud på det ordinære arbejdsmarked. Fleksjobordningen har kostet samfundet mange penge, og det vil fremadrettet forventes, at flere bliver selvforsørgende gennem et deltidsarbejde. Det vil være realiteten for flere af vores smertepatienter.

- Den nye reform åbner mulighed for at patienter med selv væsentligt nedsat arbejdsevne fortsat kan bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, idet man med reformen vil kunne få tilkendt fleksjob med selv ganske få (to til tre red.) timer om ugen, hvilket tidligere ville have betydet førtidspension til den enkelte. Så det vil være godt for dem, der virkelig gerne vil bidrage med noget og gerne vil have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Mens det for andre kan bliver svært på grund af smertetilstanden og deraf følgende manglende overskud.

Følg også Allévia på Facebook

Hvordan det konkret skal implementeres og understøttes økonomisk, ved Annika Tranekjer ikke noget om endnu, men regner med, at det vil blive klarere, når reformudspillet skal forhandles inden eller efter sommer.

Et andet positivt træk ved reformen er udsigten til de omtalte ressourceforløb, mener hun.

- Det er vigtigt med den her tværfaglige indsats, så man netop kan være sammen om at finde ud af, hvad den enkelte har behov for i forhold til vedkommendes situation. Samtidig er det økonomiske grundlag også på plads, fordi man bevarer sin indtægtskilde under ressourceforløbene, om det så enten er kontanthjælp eller sygedagpenge, hvilket er meget vigtigt.

Alligevel har hun også betænkeligheder ved ressourceforløbene, fordi de kan vare helt op til fem år ad gangen. For hvor længe kan man egentlig fastholde mennesker i forskellige forløb, spørger hun:

- Konsekvensen og frygten er, at det kan komme til at blive rigtig langstrakt. Hvor mange år og hvor mange af de her ressourceforløb kan det rent faktisk komme til at munde ud i? To ressourceforløb af fem års varighed – så er vi oppe på ti år – er det overhovedet menneskeligt at trække folk igennem så langvarigt et forløb?

Derfor stiller forløbene store krav til det team, der arbejder omkring og med patienten, men også til patienten selv, der skal være en aktiv medvirkende i forløbet for ikke at blive ”trukket igennem noget, som man måske ikke har interesse i”.

- Overordnet set kommer reformen da til at betyde, at der er nogen, der slet ikke kan se sig ud af at skulle magte et arbejde på ganske få timer om ugen. At det bliver svært for dem, det er der ingen tvivl om.  Der er fordele og ulemper, siger Annika Tranekjer.

Regeringens udspil til fleksjobberne:

Regeringen fremlagde i starten af marts sit forslag til en reform på området for førtidspension og fleksjob, som – når den er fuldt indfaset – skal bidrage med 3,5 milliarder kroner til statens finanser.

Her er hovedpunkterne:

• Folk, som allerede er tildelt førtidspension, rammes ikke af ændringerne.
• I fremtiden skal personer under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension på nær i enkelte tilfælde.
• I stedet skal man gennem et såkaldt ressourceforløb på maksimalt fem år, som skal sikre et bedre liv og en vej ind på arbejdsmarkedet.
• Fleksjob skal gøres tilgængelige for personer, som kan arbejde mindre end det nuværende krav om 12 timer om ugen.
• Tilskudsordningen vendes rundt, så der gives størst tilskud til de personer med laveste lønninger og mindst arbejdsevne.
• Medlemmer af en a-kasse er sikret en indkomst på 98 procent af maksimale dagpenge (cirka 200.000 kroner om året). Ikke-medlemmer er sikret en indkomst på 88 procent af maksimale dagpenge.
• Fleksjobordningen gøres midlertidig – højest fem år – for personer under 40 år.
• Personer over 40 år får efter det første fleksjob – hvis kommunen vurderer, at personen ikke kan varetage et ordinært arbejde – et permanent fleksjob.
• De nye regler rammer også folk, som i dag sidder i fleksjob, men kun hvis de skifter arbejde til et andet fleksjob.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Ressourceforløb

• Ressourceforløbene kan vare op til fem år med mulighed for flere
• Tværfaglig og tværsektoriel indsats, hvor man inddrager eksempelvis jobcenter, social- og sundhedsforvaltningen, uddannelsesområdet.
• Et team bestående af bl.a. en lægekonsulent, psykolog og en ansat fra det sundhedsfaglige område skal sammen med den enkelte borger tilrettelægge et forløb, der tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov.
• Meningen er at fremme og udvikle arbejdsevnen så meget, at borgeren bliver i stand til at genoptage enten ordinær beskæftigelse eller fleksjob på det antal timer om ugen, som borgeren er i stand til – det kan være ganske få timer om ugen.

Kilde: Annika Tranekjer

Om fleksjob i dag

• Folk kan komme i fleksjob, hvis de ikke kan arbejde på fuld tid på grund af permanent sygdom eller et handikap. De arbejder så færre timer, men får løn for mere.
• Firmaet betaler løn til den ansatte i fleksjob. Kommunen betaler 1/2 eller 2/3 af den mindsteløn, som er fastsat for den enkelte job-type til firmaet. Altså får firmaet et pengebeløb af kommunen for at ansætte én i fleksjob. Men den ansatte i fleksjob kan heller ikke arbejde lige så meget som en almindelig ansat.
• I dag kan folk med høj løn få et fleksjob. Men kommunerne har højere udgifter til denne gruppe fleksjobbere. Det har de, fordi mindstelønnen for et højtlønnet arbejde er højere end mindstelønnen for et lavtlønnet arbejde.
• Med den nye reform vil regeringen stramme reglerne for fleksjob.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet