sten.jpg

Europæisk kongres sætter fokus på smerter

maj 1, 2012
Af

I slutningen af maj afholdes den europæiske kongres Social Impact of Pain (SIP) i Bella Centeret i København. Et forsøg på at sætte kroniske smerter på den politiske dagsorden.

Bella Center under Cop15. Foto: OneClimate

Af Katrine Grønvald Raun

Til maj vil internationale smerteforskere, interessenter og politikere samles i Bella Centeret for at diskutere kroniske smerter. Kongressen Social Impact of Pain (SIP) afholdes for tredje gang i København, da EU-formandskabet er på danske hænder.

- Det handler om, at man på europæisk plan prøver at råbe politikere og beslutningstagere op, for at få dem til at kigge på denne her gruppe af mennesker, som jo egentlig er meget stor, og som der ingen bevågenhed er omkring, forklarer Gitte Handberg, der er specialeansvarlig overlæge ved Smertecenter Syd på Odense Universitets hospital og en af medarrangørerne af kongressen.

 

Læs også: Smerter rammer flere danskere 

Målet med kongressen er i bedste fald at få lavet en national handlingsplan, så samfundet bedre kan tage vare på mennesker med kroniske smerter. Ifølge hende er de nemlig en overset gruppe, for når talen går på kroniske patienter, så drejer det sig ofte om diabetikere, mennesker med rygerlunger eller cancerpatienter. Men der er god grund til at sætte fokus på gruppen med kroniske smerter:

- Det er en meget meget bekostelig gruppe for samfundet, fordi de falder ud af arbejdsmarkedet. Værdien af tabt arbejdsfortjeneste og udbetaling af førtidspensioner er beregnet til at koste samfundet 17 milliarder om året, og det er jo nogle helt vilde tal.

Lars Arendt-Nielsen, professor i smerteforskning ved Aalborg Universitet, peger også på nødvendigheden af et større fokus på området. Man kan ved blandt andet, at tidlig intervention er nødvendigt for at kunne modarbejde, at smerterne bliver kroniske, og at patienten dermed ender i en negativ psykologisk og social spiral.

Læs også artiklen: Kroniske smerter kan fjernes fra hukommelsen

Jo længere tid smerterne er til stede, des større risiko er der nemlig for, at de bliver kroniske med de mange negative konsekvenser til følge, påpeger professoren.

- Der har det danske sundhedssystem ofte et problem, for der er ofte rigtig lang ventetid til at komme på en smerteklinik, hvor man har forstand på at behandle smerter. Lang ventetid inden for smerter er lige så farlig som lang ventetid, hvis man har et andet problem med hjerte eller hjerne. Tiden er ret vigtig, siger han.

- Vi har brugt meget krudt på at få sat fokus på det. Det pågår i baggrunden hele tiden, men det er svært at få politikerne til at tage aktion. Det ved man jo også med kræftpakkerne, inden det blev endeligt implementeret. Politiske ting tager uforholdsmæssig lang tid.

En af grundene til, at smerter stadig ikke vægter særlig højt på den politiske dagsorden, kan blandt andet skyldes, at smerter traditionelt ses som et biprodukt af noget andet, mener Gitte Handberg.

- Hvis man kigger på landspatientregisteret, så er der stort set ingen registreringer af kroniske smertepatienter, fordi man opfatter smerten som et biprodukt, og ikke som en selvstændig problematik. Og det er altså et paradigmeskifte, man skal ud i meget bredt – både blandt lærde men også blandt lægfolk, siger hun.

Følg også Allévia på Facebook 

Gitte Handberg oplever i møderne med nyudklækkede læger, at deres viden om smertebehandling er fuldstændig fraværende. De har naturligvis hørt om smertestillende medikamenter, men når snakken falder på mennesker, der skal leve med smerter resten af livet, skrumper deres faglighed. Derfor vil hun på kongressen fokusere på, at håndtering  og behandling af smerter bliver et selvstændigt forløb i medicinuddannelsen. Det er et skridt på vejen, mener hun.

- Der er et momentum i Danmark nu, som der aldrig har være før, og det forsøger vi at udnytte ved også at holde et dansk symposium om smerter i forlængelse af den europæiske kongres, siger hun.

Her vil forskellige interessenter fortælle om deres oplevelser og erfaringer med gruppen, mens socialordførerne Sophie Hæstorp Andersen (S) og Liselotte Blixt (DF) vil deltage i en paneldebat om området.

Læs også: “Man skal opfinde sig selv på ny” 

Der er endnu ikke kommet noget konkret ud af de forgange kongresser, men der er lavet syv punkter på et såkaldt ”Road map of action”, som fokuserer på de vigtigste interventionsområder. De lyder således:

Europæiske regeringer og institutioner skal:

  • Anerkende at smerte er en begrænsende faktor for livskvaliteten og bør have topprioritet i sundhedssystemet.
  • Aktivere patienter, deres familier, pårørende og plejepersonale ved at give adgang til information, smertediagnoser og behandling.
  • Øge bevidstheden om medicinske, økonomiske og sociale konsekvenser af smerte og dens påvirkning af patienterne, deres familie, plejepersonale, arbejdsgivere og sundhedssystemet.
  • Øge bevidstheden om betydningen af forebyggelse, diagnosticering og behandling af smerte blandt alle sundhedsprofessionelle, navnlig gennem yderligere uddannelse.
  • Styrke smerteforskning som en prioritet i EU rammeprogram og i tilsvarende forsknings-køreplaner på nationalt plan og EU-niveau, som omhandler den samfundsmæssige betydning af smerte og den byrde, kroniske smerter har på sundheds-, social- og beskæftigelsessektorer.
  • Etablere en EU-platform for udveksling, sammenligning og benchmarking af bedste praksis mellem medlemsstaterne om smertebehandling og dens indvirkning på samfundet.
  • Brug EU-platformen til at overvåge udviklingen i smerter og give retningslinjer for at harmonisere effektive niveauer af smertehåndtering for at forbedre livskvaliteten for de europæiske borgere.

 

Smerteportalen er udviklet af Allévia tværfagligt smertecenter

Tags:, , ,

Lukket for kommentarer.