I slutningen af april fremlagde regeringen et forslag til en ny såkaldt diagnosegaranti, der skal træde i kraft næste år og erstatte den tidligere behandlingsgaranti.
Foto: e-MagineArt.com
Af Katrine Grønvald Raun
Danske patienter skal ikke længere sendes frem og tilbage i systemet i flere måneder for at finde frem til en diagnose.
I slutningen af april fortalte sundhedsminister Astrid Krag (SF) således, at regeringen nu vil udstede en såkaldt diagnosegaranti, der betyder, at danskerne senest en måned efter henvisning fra den praktiserende læge har en diagnose.
Det betyder dog, at den nuværende behandlingsgaranti på en måned svækkes og erstattes med en to-trins-model, hvor det er op til lægen at afgøre, om patienten skal behandles inden for fire uger eller kan vente i to måneder.
- Jeg har det ikke dårligt med, at vi flytter fokus fra behandlingsgaranti til diagnosegaranti, fordi det betyder, at vi behandler de mest syge først, sagde sundhedsminister Astrid Krag (SF) til Jyllands-Posten, da hun gik ud med forslaget.
Regeringen lægger op til, at alle regioner skal have diagnosecentre med specialister. Siden sundhedsministerns udmelding er der kommet reaktioner fra både eksperter, fagfolk og politikere.
Læs også artiklen: Fordele og ulemper ved reform af førtidspension og fleksjob
Regionsrådsformand Bent Hansen (S) er ifølge b.dk positiv over for forslaget, men kalder det samtidig for en stor mundfuld, fordi alle regioner skal opbygge diagnosecentre, ”hvor alle specialister kigger på patienten og arbejder sammen for at finde diagnosen.”
Oppositionen er derimod negativ over for diagnosegarantien og mener ikke, at den vil komme de danske patienter til hjælp, fordi den samtidig går ud over en af VK-regeringens mærkesager, nemlig behandlingsgarantien.
- Hvad hjælper det, at du kan få en hurtig diagose, hvis du så samtidig ikke er sikret en hurtig behandling? Hvorfor skal det her være et enten-eller? Det burde være et både-og, siger Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, til Berlingske Nyhedsbureau.
Samme overbevisning har sundhedsordfører for De Konservative Benedikte Kiær. Men hun er dog positiv over udsigten til diagnosecentre:
- Det er rigtig godt, at vi samler specialister færre steder, så borgerne kan undgå at rende rundt fra Herodes til Pilates for at få stillet en diagnose. Derfor er det en glimrende ide, siger hun til b.dk – og henviser til, at VK-regeringen stillede samme forslag for et års tid siden.
Læs også: Minister vil have ventetid på smertebehandling ned
I dag venter eksempelvis gigtpatienter og danskere med ondt i skulderen mange måneder på en diagnose. Og det kommer ikke til at ændre sig med diagnosegarantien, mener flere ledende overlæger inden for en række store sygdomsområder, skriver Dagens Medicin.
En af forklaringerne skal blandt andet findes i manglen på læger. Det mener bl.a. ledende overlæge Henning Danielsen på medicinsk afdeling, Regionshospitalet i Viborg, der har ca. et års ventetid til forundersøgelsen af gigt.
- Selv om vi fik tilført flere penge, vil vi ikke kunne gøre det hurtigere, for der er mangel på reumatologer i vores område. Og der findes heller ikke et privat alternativ for patienter. Derfor er garantien uden reelt indhold for gigtpatienter uden alvorlige lidelser, siger Henning Danielsen til Dagens Medicin.
Læs flere lægers vurdering af diagnosegarantien her: Her er lægernes dom: diagnosegarantien er ikke meget værd
Hos Danske Patienter kalder man i en pressemeddelelse det nye forslag for en markant forbedring af de nuværende regler på området. Men henviser samtidig til, at man i organisationen ikke er tilfredse med den differentierede behandlingsgaranti.
Læs mere her: Markant forbedring af patienters rettigheder
Hvad det reelt kommer til at betyde for smertepatienter, er endnu svært at sige, forklarer man hos Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Diagnosegarantien er nemlig ikke konkretiseret endnu, og man afventer møder med regionerne. Inden sommerferien burde der dog ligge noget mere håndgribeligt klart.
Diagnosegarantien:
- Fra næste år vil regeringen lade enmånedsgarantien erstatte af en diagnosegaranti på 30 dage samt en behandlingsgaranti med to trin på henholdsvis en og to måneder, hvor det bliver en lægefaglig vurdering, hvilke patienter der skal have den hurtige behandling.
- I situationer, hvor en regions sygehuse ikke kan stille en diagnose i løbet af fire uger, har patienten ret til at blive henvist til en anden region eller et privat alternativ.
- I de tilfælde, hvor det ikke er lægefagligt muligt at stille en hurtig diagnose, får patienten ret til – inden for de fire uger – at få en plan for det videre udredningsforløb.
- Fra 2014 vil garantien desuden også omfatte psykiatriske patienter. Derimod gælder den differentierede behandlingsgaranti ikke f.eks. kræft- eller hjerte-patienter, der i forvejen er styret af pakkeforløb.
Kilde: Dagens Medicin
Smerteportalen er udviklet af Allévia tværfagligt smertecenter
