Sundhedsstyrelsen har samlet den nyeste viden om fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling i en håndbog, hvor de også kommer med anbefalinger, når det kommer til at få sig rørt.
Foto: lululemon athletica
Af Katrine Grønvald Raun
Fysisk aktivitet nytter. Både når det kommer til at forebygge diverse sygdomme, men også til at behandle dem, når de er dukket op.
Sundhedsstyrelsen fremlægger i publikationen ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling” den seneste viden om fysisk aktivitet som forebyggende og behandlende samt nye anbefalinger.
Læs også hvad Morten Wiesøe Bakken, fysioterapeut hos Allévia, anbefaler: Balance mellem hvile og aktivitet
Fysisk aktivitet er en vigtig del af vores liv og forebygger ifølge håndbogen tidlig død samt en række hyppige sygdomme i den danske befolkning – blandt andet hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og tyktarmskræft. Samtidig er mere struktureret fysisk træning et godt middel i behandlingen af sygdomme.
- Hvis vi som befolkning skal blive mere fysisk aktive og høste de mange gevinster af at være fysisk aktive, er det afgørende, at der er fokus på fysisk aktivitet bredt i samfundet, i mange sektorer og på alle beslutningsniveauer, så der skabes gode rammer og handlemuligheder for en fysisk aktiv hverdag for alle, skriver Sundhedsstyrelsens enhedschef Jette Jul Bruun og administrerende direktør Else Smith i forordet til publikationen.
Læs også artiklen om ægteparret Købke, der begge lever med kroniske smerter: At leve livet og rumme smerten
Håndbogen behandler alle aldre i befolkningen lige fra børn til ældre og beskriver forskellig evidensbaseret viden om fysisk aktivitet og dens nytte hos de forskellige grupper.
Derudover gennemgår håndbogen den forebyggende effekt ved fysisk aktivitet for 32 lidelser. Alt fra kroniske rygsmerter, hypertension, demens, depression og angst til fibromyalgi.
- Der er i dag evidens for, at fysisk træning i udvalgte tilfælde er lige så effektiv eller i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling eller adderer til effekten af den medicinske behandling, skriver styrelsen.
Læs hele publikationen her: ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”
I forhold til fysisk aktivitet som forebyggelse anbefaler Sundhedsstyrelsen følgende:
Børn og unge (5-17 år)
Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet.
Voksne (18-64 år)
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
Læs også: To minutters træning dulmer smerterne
Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet.
Ældre (+65 år)
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken.
Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen.
Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
Øvelser, der vedligeholder eller øger kroppens smidighed og balanceevne er for at opretholde evnen til at klare dagligdagsfunktioner og for at reducere risikoen for fald eller andre skader i hverdagen.
Hvis man har en diagnose, hvor fysisk aktivitet er en del af behandlingen, bør man være fysisk aktiv på en måde og i et omfang, der er effektivt i forhold til diagnosen og samtidig tager hensyn til ens mobilitet. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under ti minutter) uanset deres intensitet.
Gravide
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet.
Anbefalingerne gælder for raske gravide med en ukompliceret graviditet. gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder.
Læs mere specifikt om fysisk aktivitet som behandling I forhold til forskellige sygdomme i publikation: ”Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling”
Smerteportalen er udviklet af Allévia tværfagligt smertecenter
