Regelmæssig motion og fysisk aktivitet har en betydelig helsegevinst og beskytter mod at udvikle en række sygdomme, skriver Sigmund A. Andersen, der er første amanuensis inden for fysisk aktivitet og helse ved Norges Idrætshøjskole.
Af Katrine Grønvald Raun
Vi ved det egentlig godt. At motion er godt – både for vores fysiske og psykiske velbefindende. Alligevel kan det være svært at få løbet den ekstra tur eller tage trapperne i stedet for elevatoren.
Motion er en nødvendig del af hverdagen. Det er en af pointerne i artiklen ”Trening nytter!” af Sigmund A. Andersen, der er første amanuensis inden for fysisk aktivitet og helse ved Norges Idrætshøjskole.
Motion er ifølge Andersen blevet sværere at efterleve med stadigt mere stillesiddende arbejde i nutidens samfund.
Læs også artiklen: Fysisk aktivitet forebygger og behandler sygdomme
Men det betaler sig altså på den lange bane, for der er ifølge artiklen en klar sammenhæng mellem aktivitet og dødelighed:
- (…) flere epidemiologiske undersøger fra Norden, Europa, Asien og Nord-Amerika viser, at regelmæssig fysisk aktivitet og god form er associeret med lavere dødelighed hos både ældre og yngre voksne. Selv personer som er moderat fysisk aktive har en lavere dødelighed end dem, der er mindst fysisk aktive. Fysisk aktivitet lægger altså år til livet, skriver Sigmund A. Andersen.
En undersøgelse fra USA viser, at der her dør cirka 260.000 om året på grund af inaktivitet.
Læs også: To minutters træning dulmer smerterne
En anden pointe i artiklen handler om fysisk aktivitet i forhold til kroniske rygsmerter – altså når smerterne har varet i mere end tre måneder.
- Kroniske rygsmerter synes at være en af de mest normale lidelser hos alle aldersgrupper. Men også, osteoarthritis, osteoporose, sygdomme i bruskskiver og ledbrusk og inflammatoriske reumatiske sygdomme er udbredt. Det er vist, at intervention med fysisk aktivitet har en gavnlig virkning på kroniske rygsmerter.
Læs flere pointer i artiklen her: ”Trening nytter!”
Smerteportalen er udviklet af Allévia tværfagligt smertecenter

